Brillestyrke-skalaen - Sådan forstår du den!

Hvis du har brug for læsebriller eller andre typer briller, er det altafgørende, at du får et par briller med den rigtige styrke. Ellers får du intet ud af brillerne – tværtimod.

Men hvordan finder du ud af, hvilken styrke der er optimal for dig? Du skal tage udgangspunkt i brillestyrke-skalaen. I dette blogindlæg gør vi dig klogere på, hvordan du skal fortolke skalaen, og hvordan du finder frem til, hvilken styrke der passer til dit syn.

Hvorfor skal man bruge en brillestyrke-skala?

Brillestyrke-skalaen er en standardiseret skala, som alle benytter. Det vil sige, at både optikere, brillefabrikanter og så videre tager udgangspunkt i denne skala.

Det er en fordel for dig. Du skal nemlig kun forholde dig til én skala. Når først du kender din brillestyrke, er det nemt for dig at finde de rette briller med den rigtige styrke.

Generelt skal brillestyrke-skalaen benyttes til at sige noget om, hvordan dit syn er. Den fortæller derfor, om du er langsynet eller nærsynet, og hvor meget styrke du har behov for for at kunne se optimalt.

Når du får lavet en synstest, får du en konkret værdi på skalaen, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal købe briller. Det gør det derfor også lettere for dig at købe briller lige præcis der, hvor du ønsker det.

Hvordan ser skalaen ud?

Brillestyrke-skalaen består af tal fra 0 og opefter. Derudover består værdien også af enten plus eller minus. Det er kombinationen af tallet og værdiladningen, der afgør, hvilken brillestyrke du skal have for at se optimalt.

Eksempler på brillestyrker:

+3
-0,5
+1.

Hvad er forskellen på plus og minus?

Lad os kigge lidt nærmere på, hvordan du fortolker din brillestyrke. Selve tallet og værdiladningen har nemlig hver sin betydning. Vi starter med at kigge på værdiladningen – altså plus og minus.

Værdiladningen angiver, om du er enten nærsynet eller langsynet. Du får derfor en angivelse af, om du bedst kan se ting, der er placeret langt væk fra dig eller helt tæt på.

Er du langsynet, kan du lettest se ting, der er langt væk. Er du nærsynet, kan du lettest se ting, der er tæt på. En brillestyrke med plus angiver, at du er langsynet, mens en brillestyrke på minus angiver, at du er nærsynet.

Hvad angiver tallene på brillestyrke-skalaen?

Kigger vi på tallet i din brillestyrke, siger det noget om, hvor godt dit syn er. Ligger den på 0, har du et optimalt syn. Det er først, når du begynder at bevæge dig over 0 – både i plus og minus – at du måske har brug for briller.

Jo højere værdien er, jo dårligere ser du. Har du for eksempel en brillestyrke på 6, ser du forholdsvis dårligt. Har du i stedet en brillestyrke på 0,5, bevæger du dig stadig inden for det normale, og det vil være en vurderingssag, om du har behov for briller.

Når du når over 0,5 i brillestyrke, anbefales det dog, at du får briller. Det gælder både, når det er plus og minus.

Fortolkning af brillestyrke

Nu har vi været omkring, hvad brillestyrke-skalaen består af. Du får her et par eksempler på, hvordan du fortolker din brillestyrke.

En brillestyrke på +3:

Din brillestyrke er plus, og du er derfor langsynet.
En værdi på 3 angiver, at du oplever en del udfordringer med at se ting tæt på.

En brillestyrke på -1:

Din brillestyrke er minus, og du er derfor nærsynet.
En værdi på 1 angiver, at du oplever en smule besvær, når du skal se ting langt væk.

Hvordan finder du din brillestyrke på skalaen?

Når du skal finde den rette brillestyrke på skalaen, er der flere tests, du kan foretage. Der findes en del tests på internettet, som du selv kan tage for at få en fornemmelse af, om du har brug for briller eller ej. Vi har blandt andet selv udarbejdet en synstest, hvor du kan teste, om du har brug for læsebriller, og hvilken styrke der er nødvendig. Find testen her.

Du skal være opmærksom på, at det udelukkende giver dig et fingerpeg, når du selv tager en test. Det kan dog være et rigtig fint sted at starte, således du har et udgangspunkt.

Alternativt kan du gå til en optiker, hvor du kan få taget en synstest. Optikeren kan derefter give dig den eksakte brillestyrke, du har brug for. Derudover bliver begge dine øjne testet, hvilket er en fordel, hvis du har en formodning om, at dit syn er forskelligt på højre og venstre øje.

Ved nogle optikere er det gratis at få foretaget en synstest. Andre steder skal du dog betale for det.

Tommelfingerregler for brillestyrke til aldersbetinget langsyn

Når du måler din brillestyrke på skalaen, skal du være opmærksom på, at dit syn kan ændre sig med alderen. Det kan for eksempel være, at du som ung aldrig har haft problemer med synet, men i takt med at du nærmer dig de 40 år, kan du se en forandring i dit syn.

Dette kaldes også for aldersbetinget langsynet eller gammelmandssyn. Med alderen er der derfor mange, der bliver mere og mere langsynet.

Der findes nogle tommelfingerregler, når du er aldersbetinget langsynet, som kan være et godt udgangspunkt. Det vil ikke gælde for alle, men der ses en tendens til, at det gælder for mange.

Tommelfingerregler for brillestyrke til aldersbetinget langsyn:

40 år: +1,00
45 år: +1,50
50 år: +2,00
55 år: +2,50
60 år: +3,00.

Er du langsynet, eller har du brug for læsebriller? Tjek vores udvalg af briller her.