SHOP Læsebriller Brillepakker Indkøbskurv
0 genstande
CART

Blåt lys & briller: Sådan påvirker det øjnene!

Sidder du ofte foran en skærm, kender du sikkert til situationen, hvor dine øjne bliver en smule irriterede. Det kan skyldes det blå lys, der kommer fra mange skærmapparater. Men hvordan påvirker det egentlig vores øjne at blive udsat for meget blåt lys? Og hvordan hjælper briller mod blåt lys? Det svarer vi på her i indlægget. 

Hvad er blåt lys?

Blåt lys er en betegnelse inden for lysspektret. Lys er ikke bare lys. Der findes forskellige former for lys. Vi er derfor nødt til at kigge nærmere på lys overordnet for at forstå, hvad blåt lys er. 

Lys kan overordnet deles op i synligt lys og ikke-synligt lys. Man måler lysets bølgelængder ved at kigge på nanometer (nm). Det synlige lys har en bølgelængde på 380-780 nm. Lys, der er mere end 780 nm, er infrarødt lys, hvilket ikke er synligt. Kigger vi i den anden ende af skalaen, finder vi UV-lys, som har en bølgelængde på under 380 nm. 

Blåt lys er en del af det synlige lys og har en bølgelængde på 380-500 nm. Det er altså lys, der er stadiet inden UV-lys. Vi ved, at UV-lys er skadeligt for os. Der er dog ikke foretaget nært så mange undersøgelser i forhold til blåt lys – før nu. Der er nemlig kommet øget fokus på, at det ikke er alle former for blåt lys, der er gavnligt for os. 

Kigger vi på blåt lys med en bølgelængde på 440-500 nm, er det ikke skadeligt. Tværtimod kan det faktisk være gavnligt i nogle situationer. Omvendt er blåt lys med en bølgelængde på 380-440 nm skadeligt for dine øjne. Det er her, hvor briller mod blot lys kommer ind som en løsning. 

Det er den lidt tekniske forklaring. Lad os kigge nærmere på, hvor vi bliver udsat for blåt lys. 

Hvor bliver vi udsat for blåt lys? 

Vi oplever blåt lys mange forskellige steder i vores hverdag. Det er især vores skærme på alverdens devices, der er udstyret med lyskilder, der udsender blåt lys. Det er blandt andet vores computere, TV-skærme, smartphones, tablets og lignende. 

Det er ikke nødvendigvis den farlige type blå lys, vi bliver udsat for. Vi bliver dog langt mere udsat for blåt lys end tidligere. Der sker altså en overeksponering, som kan påvirkes vores øjne.  

Vi er blevet alt for vante til, at alt skal foregå digitalt og over en skærm. Der er dog mange, der ikke lige når at tænke over, hvad det gør ved vores øjne. 

Hvordan påvirker blåt lys vores øjne? 

Når du bliver udsat for meget blåt lys, kan det påvirke dine øjne negativt. De bliver kort sagt overbelastede, og du kan ende med irriterede øjne, hvor det bliver en belastning at skulle fokusere på noget. 

Derudover kan det også give øjentræthed, da din øjne får brug for en pause fra det blå lys. Der er derfor mange, der oplever spændinger og hovedpine, fordi deres øjne hele tiden er på overarbejde. 

Der er også mange, der oplever, at de får søvnproblemer. Det blå lys går simpelthen ind og trigger hjernen til at tro, at det ikke er nat. Det er derfor, du kan have svært ved at falde i søvn, hvis du har brugt meget tid foran en skærm inden sengetid. 

Flere studier viser også, hvordan blåt lys kan påvirke vores syn. Store mængder blåt lys kan gå ind og skabe en negativ proces i kroppen. Kroppen skal producere retinal-molekyler for at kunne bruge fotoceller i øjet. 

For store mængder blåt lys får dog kroppen til at vende sig mod sig selv. Det betyder, at I stedet for at producere retinal-molekyler, bliver der produceret kemikalier, der ødelægger fotocellerne. Det vides endnu ikke, hvor store eller små mængder af blåt lys, der præcist skal til for at trigge denne negative effekt i øjet. 

Hvordan kan briller mod blåt lys hjælpe? 

Der ses en klar tendens i forskningen til, at blåt lys kan være skadeligt for os. Både når der er tale om den forkerte slags med bølgelængder under 440 nm, men også når der er tale om en øget mængde blåt lys. 

En måde at minimere den effekt, blåt lys har på vores øjne, på, er ved at benytte briller mod blåt lys. Briller mod blåt lys er specialdesignet til at beskytte vores øjne. Der bliver påført en særlig overfladebehandling på brilleglasset, således det blå lys bliver reflekteret væk fra dine øjne. 

Briller mod blåt lys kan både være med eller uden styrke. Du behøver derfor langt fra at have andre former for synsproblemer for at kunne benytte briller mod blåt lys. 

Hvornår har jeg brug for briller mod blåt lys? 

Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår øjnene bliver irriterede af det blå lys, og dermed hvornår der er behov for briller mod blåt lys. Består dit arbejde af at sidde foran en computerskærm en hel dag, vil der være stor sandsynlighed for, at du oplever irritation i dine øjne fra tid til anden. 

Generelt er briller mod blåt lys til dig, der bruger meget tid foran skærme. Det kan derfor også være yderst relevant, hvis du ofte ser tv, spiller computer, scroller på din smartphone eller lignende, når du kommer hjem fra arbejde. 

Så snart du oplever meget hovedpine, irritation i dine øjne, eller har svært ved at falde i søvn om aftenen efter en hel dag foran skærme, skal du overveje briller mod blåt lys. De kan gøre en verden til forskel. 

Overvejer du briller mod blåt lys? Se hele vores udvalg her