Hvem er BrilleBiksen?
HVORFOR SÆLGER VI LÆSEBRILLER?
BrilleBiksen er en virksomhed, der startede på grund af et grundlæggende problem. Vi oplevede en hverdag, hvor stress og hovedpine i høj grad gjorde sig bemærket...
Det skulle være slut og derfor forsøgte vi mange kreative ideer, der skulle stoppe irritationen. Intet havde den ønskede effekt, og efter en tilfældig snak med en optiker forsøgte vi os med et par læsebriller fra både en optiker, og et par til en flad 20´er.
Måske det skal nævnes, at vi til hverdag brugte mange timer, hvor vi læste og brugte vores øjne aktivt. Men med læsebriller begyndte der pludselig at ske en forskel, og efter at vores øjne vænnede sig til dem, havde det stor og gavnlig effekt.
Der var ingen betydelig forskel på resultat på de to læsebriller udover, at de billige hurtigt gik i stykker...
Vi var desværre bare ikke bevidste om, at problemet kunne være undgået, hvis vi var begyndt med læsebriller før.
PRINCIPPET BAG GRUNDLÆGGELSEN AF BRILLEBIKSEN
Det kunne ikke passe, at man kun kunne købe noget billigt skrammel eller et par læsebriller til en usædvanlig urimelig pris - det sker jo, at man sætter sig på dem eller glemmer dem et sted, og så er de penge spildt...
Dette var anledning til BrilleBiksens grundlæggelse. Vi forsøger at forsone de to vigtigste ting, når det kommer til læsebriller. Derfor sikrer vi altid at vores læsebriller:
- Kan købes til en rigtig god pris
- Er i bedste kvalitet
Vi blev altså grundlagt ud fra det syn, at vi ville hjælpe andre med at få mere overskud og glæde i hverdagen, men til en rigtig god pris.
PERSONLIG SERVICE HVER GANG
Vi værner om service, og at du er i fokus. Vi er derfor også stolte af at have stor erfaring inden for serviceområdet. Af samme grund kan vi love dig, at du får en fremragende service, når du handler hos BrilleBiksen. Vores team knokler hver dag for at drive Danmarks bedste webshop - ja, Danmarks bedste webshop, hvor du altid får en personlig service, der får dig til at smile.
Du skal desuden være mere end velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker nærmere beskrivelse af vores produkter, eller andet - og ja, du kan jo også forsøge at prutte om prisen. Måske det virker, hvem ved?